_1657x341px.jpg&v=638584555172770000){kind=spacer}
Del 5: Over Atlanten –mod Caribien
To uger med blåt hav lå mellem os og Caribien, da vi sammen med flere andre både forlod Mindelo på Kap Verde. Vi delte alle håb om en god vind og få problemer. Det tog lidt tid for os at finde vinden, og da den kom, havde den bølgerne med sig, men snart nærmede vi os halvvejs, og alt rullede.
Selvom vi var mange, der tog af sted på samme tid, gik der kun få dage, før vi var alene på havet. Vinden var svag, vandet var usandsynligvis fladt, og vi gjorde et svømmestop i et par tusinde meters dybde. Det er lidt surrealistisk at tænke på, hvor dybt det egentlig er, og svært at undgå at tænke på hajer, der kunne se et let bytte, selvom risikoen burde være meget lav.
"Så kom vinden endelig, og kort efter kom bølgerne."
Vi fik nye vejrudsigter, styrede endnu mere sydpå og så kom vinden endelig. Og kort efter kom de store bølger. Med to børn ombord var antallet af spildte måltider måske lidt mere end ønsket, men trods alt var alle ved godt mod, og hvis man ikke har større problemer end spildt mad, kan man kun være tilfreds. Efter blot et par dage var det ikke noget stort problem at gå rundt indenfor uden at holde fast, selvom man bare følte sig som en vante i en tørretumbler.
"Flyvefisk lugter frygteligt dårligt."
Snart var vi halvvejs mellem flyvefisk og stjerneklare nætter. Jeg havde tidligere fået luksusvagten, den første om aftenen og fik lov til at beholde den. Det betyder, at du ikke behøver at blive vækket midt om natten, og at du ofte, på trods af at du har været sent oppe, har overskud til at stå op for at se daggry. Du behøver faktisk ikke at holde dig vågen ret længe, bare fordi du står op. Udover at få den første kop kaffe og en stille stund, betød morgenen også at rydde dækket for nattens flyvefisk. En nat lykkedes det faktisk også at få en i båden. Lad os sige, at de lugter frygteligt dårligt og er svære at få fat i. Men bortset fra den stakkels flyvefisk, en mindre vandlækage og en fugl, der kom ind i båden, havde vi faktisk ingen uheld overhovedet på hele turen.
"Til søs er det her og nu, der tæller."
Mange spørger, hvad man laver med al sin tid, og om det ikke bliver kedeligt, men bare madlavning er et projekt, når det rocker meget, så tingene tager simpelthen ofte mere tid på havet! Dagene forsvinder overraskende hurtigt i nye rutiner med at holde vagt, sove, spille spil, fiske, studere vejrudsigter eller sporadisk skifte sejlsæt. Og faktisk er det anderledes at slappe af og afbryde forbindelsen til omverdenen. Til søs er det her og nu, der tæller. Så var vi en helt ny konstellation af mennesker sammen på et meget lille område, som skulle lære hinanden at kende, og med tid til at socialisere, vil der være meget interessante samtaler derefter.
"En afslutning med mange blandede følelser."
Længsel efter land, drømmende snak om grillede burgere og opankring i paradisbugter – med tre dage tilbage var forventningen om bord tydelig. For mig var det snart overstået, og jeg ville nyde hvert minut, der var tilbage. Det var selvfølgelig stadig fantastisk at komme i land i den lille havn med blinkende overpyntede juletræer. Vi så andre sejlere igen og sammen havde vi dejlige dage med strandpicnic, dejlig svømning og reggaemusik, inden det var tid til at sige farvel. At flyve hjem føltes så frygteligt langt, og jeg husker, hvor meget jeg hellere ville have siddet på en båd i tre uger end at tage taxaen til lufthavnen. Og hvor meget jeg gerne ville have været en af dem, der ville blive. Men drømmen om mere sejlads var i det mindste kommet for at blive.
Hvordan gik det næste gang? Hold øje med næste afsnit, så finder du ud af det!
To uger med blåt hav lå mellem os og Caribien, da vi sammen med flere andre både forlod Mindelo på Kap Verde. Vi delte alle håb om en god vind og få problemer. Det tog lidt tid for os at finde vinden, og da den kom, havde den bølgerne med sig, men snart nærmede vi os halvvejs, og alt rullede.
Selvom vi var mange, der tog af sted på samme tid, gik der kun få dage, før vi var alene på havet. Vinden var svag, vandet var usandsynligvis fladt, og vi gjorde et svømmestop i et par tusinde meters dybde. Det er lidt surrealistisk at tænke på, hvor dybt det egentlig er, og svært at undgå at tænke på hajer, der kunne se et let bytte, selvom risikoen burde være meget lav.
"Så kom vinden endelig, og kort efter kom bølgerne."
Vi fik nye vejrudsigter, styrede endnu mere sydpå og så kom vinden endelig. Og kort efter kom de store bølger. Med to børn ombord var antallet af spildte måltider måske lidt mere end ønsket, men trods alt var alle ved godt mod, og hvis man ikke har større problemer end spildt mad, kan man kun være tilfreds. Efter blot et par dage var det ikke noget stort problem at gå rundt indenfor uden at holde fast, selvom man bare følte sig som en vante i en tørretumbler.
"Flyvefisk lugter frygteligt dårligt."
Snart var vi halvvejs mellem flyvefisk og stjerneklare nætter. Jeg havde tidligere fået luksusvagten, den første om aftenen og fik lov til at beholde den. Det betyder, at du ikke behøver at blive vækket midt om natten, og at du ofte, på trods af at du har været sent oppe, har overskud til at stå op for at se daggry. Du behøver faktisk ikke at holde dig vågen ret længe, bare fordi du står op. Udover at få den første kop kaffe og en stille stund, betød morgenen også at rydde dækket for nattens flyvefisk. En nat lykkedes det faktisk også at få en i båden. Lad os sige, at de lugter frygteligt dårligt og er svære at få fat i. Men bortset fra den stakkels flyvefisk, en mindre vandlækage og en fugl, der kom ind i båden, havde vi faktisk ingen uheld overhovedet på hele turen.
"Til søs er det her og nu, der tæller."
Mange spørger, hvad man laver med al sin tid, og om det ikke bliver kedeligt, men bare madlavning er et projekt, når det rocker meget, så tingene tager simpelthen ofte mere tid på havet! Dagene forsvinder overraskende hurtigt i nye rutiner med at holde vagt, sove, spille spil, fiske, studere vejrudsigter eller sporadisk skifte sejlsæt. Og faktisk er det anderledes at slappe af og afbryde forbindelsen til omverdenen. Til søs er det her og nu, der tæller. Så var vi en helt ny konstellation af mennesker sammen på et meget lille område, som skulle lære hinanden at kende, og med tid til at socialisere, vil der være meget interessante samtaler derefter.
"En afslutning med mange blandede følelser."
Længsel efter land, drømmende snak om grillede burgere og opankring i paradisbugter – med tre dage tilbage var forventningen om bord tydelig. For mig var det snart overstået, og jeg ville nyde hvert minut, der var tilbage. Det var selvfølgelig stadig fantastisk at komme i land i den lille havn med blinkende overpyntede juletræer. Vi så andre sejlere igen og sammen havde vi dejlige dage med strandpicnic, dejlig svømning og reggaemusik, inden det var tid til at sige farvel. At flyve hjem føltes så frygteligt langt, og jeg husker, hvor meget jeg hellere ville have siddet på en båd i tre uger end at tage taxaen til lufthavnen. Og hvor meget jeg gerne ville have været en af dem, der ville blive. Men drømmen om mere sejlads var i det mindste kommet for at blive.
Hvordan gik det næste gang? Hold øje med næste afsnit, så finder du ud af det!
Sejlerdrømme med langturssejleren Jeanette Köster